Beretningen om syv RAF-flyveres skæbne efter nedskydningen
af et Halifax-fly ved Holbæk i 1945 fortalt af de fem, der overlevede.
Under den tyske besættelse af Danmark forulykkede i alt ca. tre hundrede allierede
fly enten ved nedstyrtninger eller nedskydninger på dansk territorium eller i danske
farvande.
Om bord var besætninger på lidt over to tusinde mand. Næsten et hundrede af disse
flyvere blev reddet af Modstandsbevægelsen. Via Sverige vendte de hjem og kunne
genoptage kampen mod Nazityskland. Andre 68 blev samlet op i havet af danske
fiskere og sejlet til England. Men af de ca. tre hundrede, der blev tvunget til at lande i
faldskærm, og slap levende fra det, blev ca. to hundrede pågrebet af enten tyskerne eller
af danske myndigheder, undertiden efter tips fra lovlydige borgere, for at blive udleveret
til den tyske værnemagt og sendt i krigsfangenskab.
Omkring 1700 allierede flyvere blev dræbt enten i dansk luftrum eller ved nedstyrtning
i havet.
Styrtet ned