Efter drabet

Beretninger om modstandskampens likvideringer
Af Peter Øvig Knudsen, født 1961, journalist og forfatter, kalder sig selv dokumentarist og amatørhistoriker. Han har modtaget flere priser og udmærkelser for sit forfatterskab og filmarbejde. Den største succes har Peter Øvig Knudsen oplevet med bøgerne om Blekingegadebanden, der gav ham Cavlingprisen i 2007 og Den Berlingske Fonds Journalistpris i 2008.

Under Besættelsen blev fire hundrede danskere likvideret af Modstandsbevægelsen. Efter 55 år træder en række modstandsfolk frem og fortæller om begivenhederne dengang: Om hvordan likvideringerne blev besluttet. Hvordan de blev gennemført. Og om konsekvenserne af at slå et andet menneske ihjel.

    Samtidig bygger bogen på en omfattende gennemgang af ellers utilgængelige arkiver. Bogen beretter om de omkostninger, modstandskampen også havde – om selvmord, desperation og kaos, om forråelse og kriminalisering.
    Efter drabet afdækker kontroversielle kendsgerninger om berømte modstandshelte, som den unge mesterskytte Flammen. Og om ukendte modstandskvinder som den tidligere nonne Ella von Cappeln.
Udgivet af Forlaget Gyldendal.

Efter drabet

Pris: 169 kr.