Dette er bogen om Frihedskampens faldne. Den beretter om de danske modstandsfolk, som blev dræbt under aktiv indsats mod den nazistiske besættelsesmagt. Mange døde i ildkamp, mange blev henrettet. Hundrede omkom i koncentrationslejre eller døde senere, som følge af de rædsler, de havde måttet gennemgå.
Bogen fortæller om den enkelte, om hans eller hendes deltagelse i modstandskampen. På den måde gives der også et billede af besættelsestidens drama. Man erfarer om den danske Modstandsbevægelses organisationer, om deres opgaver og indsats.
Med udsendelse af dette biografiske værk har Frihedskampens Veteraner handlet i overensstemmelse med organisationens formålsparagraf. Det hedder heri, at man vil ”værne mindet om dem, der mistede livet i Danmarks Frihedskamp”.
Pris: 299 kr.